Anti-stress­behandling

Behandling målrettet mod stress

Stress er en alvorlig lidelse, som alt for mange mennesker lider af. Selvom det kan føles svært og uoverskueligt at slippe af med sin stress, så er der en række ting, vi kan gøre for at komme den til livs.

Hos Bose Fodpleje & Zoneterapi tilbyder jeg anti-stress behandlinger, som bl.a. består af tørbørstning, en let helkropsmassage og zoneterapi både i ansigtet og på fødderne. Denne kombination er især effektiv til at få din krop til at afstresse og slappe af. Du kan bruge behandlingen alene for at opnå maksimal afslapning og velvære. Ønsker du et længerevarende forløb, der skal afhjælpe dybere stressrelaterede problemer, udarbejder vi sammen et skræddersyet forløb, hvor vi kombinerer anti-stress behandlingen med fokuseret zoneterapi for det bedste resultat for dig.

Derfor bør du få en anti-stress behandling

Langt de fleste mennesker oplever stress fra tid til anden, men hvis stress er blevet en fast del af dit liv, så kan din krop faktisk tage skade, da den fyldes med stresshormoner. Vedvarende og langvarig stress kan dermed være farligt, hvorfor det er vigtigt at gribe ind, hvis følelsen af stress er blevet kronisk. Hvis du ofte føler dig presset, er træt, energiforladt og oplever mangel på overskud, er det oplagt at vælge en anti-stress behandling.

Behandlingen er netop fokuseret på at få din krop til at slappe af, sådan at du igen kan opnå ro og velbehag både fysisk og mentalt. Vi tager en indledende snak om dine problemer, så jeg kan skræddersy behandlingen specifikt til dig og det din krop har mest behov for.

Selve behandlingen

Anti-stress behandlingen starter med en tørbørstning. Tørbørstning er en gammel teknik, hvor man børster kroppen for at eksfoliere huden. Formålet med dette er at sætte gang i hudens blodcirkulation og stimulere lymfe- og nervesystemet, hvormed kroppens egne systemer aktiveres.

Dernæst får du en let helkropsmassage og herefter ansigtszoneterapi. Zoneterapi i ansigtet er enormt effektivt og kan afhjælpe stressrelaterede problemer, da det giver ro i krop og sind.

Behandlingen afsluttes med fodzoneterapi, der er enormt afslappende, mens det effektivt stimulerer kroppens balance og kan hjælpe til at opretholde et sundt og velfungerende immunforsvar. Derved kan zoneterapi på fødderne være med til at afhjælpe nogle af de gener, som kan opstå, når man lider af stress.

Praktisk information om behandlingen

Da tørbørstningen, helkropsmassagen og zoneterapien involverer størstedelen af kroppen, vil du være iklædt dit eget undertøj under behandlingen. Herved kan jeg nemmest komme til at bearbejde de vigtigste punkter på din krop, sådan at du igen får en følelse af ro og afslapning.

Hertil er det vigtigt, at du møder op i mørkt undertøj. Til helkropsmassagen bruger jeg nemlig en massageolie, som kan plette undertøj i lyse nuancer, hvorfor jeg netop anbefaler, at undertøjet helst skal være sort eller i mørke farver, så det ikke bliver ødelagt.

Ring eller bestil online

Telefon: +45 22 90 35 02