Zone­terapi

Få behandlet dine gener

Vi har sikkert alle sammen nogle gener i kroppen, som vi til dagligt bærer rundt på. Det kan være alt fra stressrelaterede gener til forskellige lidelser, som sætter et negativt præg på vores daglige liv – men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Her hos Bose Fodpleje & Zoneterapi tilbyder jeg behandlinger med zoneterapi i ansigtet og på fødderne. Zoneterapi er en form for massage, som går ind og påvirker kroppen på en positiv måde og derved afhjælper en række gener og lidelser, hvormed du kan opnå større velvære i dit liv og dagligdag.

Det kan du forvente af zoneterapien

Når du bestiller en behandling med zoneterapi hos mig, inkluderer det en konsultation, hvor vi snakker lidt om dine personlige vaner og dagligdag såsom kost, motion og søvn, såvel som de gener, du gener eller smerter du vil komme til livs. På denne måde kan jeg fastlægge et skræddersyet og effektivt forløb til lige netop dig.

Selve zoneterapien vil foregå enten i ansigtet eller på fødderne, alt afhængig af hvad vi skal arbejde med. Zoneterapien i de to forskellige dele af kroppen kan det samme, men de har hver især indflydelse på nogle bestemte lidelser, hvilket du kan læse mere om herunder. Som del af zoneterapien benytter jeg æteriske olier, da denne kombination styrker både dit fysiske og psykiske velvære. Jeg bruger æteriske olier fra dōTERRA, da de er naturlige, 100% rene og baseret på ekstrakter fra planter, urter og blomster. De æteriske olier er derudover CPTG certificeret (Certified Pure Therapeutic Grade), som garanterer at der ikke er hverken fyldstoffer eller skadelige ingredienser i olierne.

Zoneterapi i ansigtet

Lider du af psykiske eller stressrelaterede problemer, kan zoneterapi i ansigtet være en meget effektiv behandling, der kan hjælpe dig. Jeg anbefaler netop zoneterapi i ansigtet til psykiske og stressrelaterede problemer, da det er en behandlingsform, der giver ro, og som har en afslappende indvirkning på både kroppen og sindet.

Dertil har zoneterapi i ansigtet den fordel, at det giver hurtige resultater. Har du derfor brug for hurtig lindring eller behandling af et problem, så kan det være en meget effektiv behandling.

Zoneterapi på fødderne

Zoneterapi på fødderne er en meget alsidig behandling, som kan afhjælpe en lang række forskellige problemer og lidelser.

Zoneterapi i dette område kan hjælpe kroppen med at genskabe sin egen naturlige balance og det kan hjælpe med at opretholde et sundt og velfungerende immunforsvar. Dertil kan zoneterapi på fødderne også afhjælpe hormonforstyrrelser forårsaget af overgangsalderen eller afhjælpe menstruationssmerter og fordøjelsesproblemer.

Erfaring med zoneterapi og andre behandlingsformer

Jeg er uddannet zoneterapeut fra Fodplejeskolen i Holstebro og uddannet ansigtsrefleksterapeut på Skolen for Refleksterapi v/ Lone Sørensen i København. Dertil har jeg taget kurser i bipolar refleksterapi og i farve- og lysterapi.

Jeg har dermed tilegnet mig stor erfaring med og viden om zoneterapi og andre behandlingsformer, som har givet mig egenskaberne til at kunne afhjælpe flere at af de problemer og udfordringer, som mange mennesker lider af.

Kan du nikke genkendende til en eller flere af de ting, jeg har beskrevet ovenfor, så kontakt mig endelig, og lad os tage en snak om, hvordan jeg eventuelt kan hjælpe dig med at opnå større velvære i din dagligdag.